Search Results

Text Identifier:"^kjaerlighed_er_lysets_kilde$"

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.

Texts

text icon
Text authorities
TextPage scans

Kjærlighed er Lysets Kilde

Author: Grundtvig Appears in 5 hymnals Lyrics: 1 Kjærlighed er Lysets Kilde, Kjærlighed er Livets Rod, Derfor er Guds Raad saa milde, Derfor er Guds Aand saa god, Som vor Frelser har forklaret, Aanden selv os aabenbaret, Som vi føler i Guds Fred Og det Haab, vi trøstes ved. 2 Kjærlighed er Livets Krone, Kjærlighed er Lysets Glans, Derfor sidder paa sin Throne Jesus nu med Straalekrans, Han, som Lyset er og Livet, Har for os sig selv hengivet, Bliver i og lever ved Guds, sin Faders, Kjærlighed. 3 Kjærlighed er Lovens Fylde Og Fuldkommenhedens Baand, Den er, hvad vor Gud vi skylde, Den er Frugten af hans Aand, Derfor med Guds-Kjærligheden Vokser op omkap Guds-Freden, Vorde kan vi og ved den Et med Sjælens bedste Ven. Topics: Fjerde Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste; Skjærtorsdag Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Maundy Thursday; Første Pinsedag Til Morgengudstjeneste og Høimesse - Til Tredje Tekstrækkes Evangelium; Pentecost; Fjerde Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Fourth Sunday after Trinity Sunday; Trettende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Trettende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel; Thirteenth Sunday after Trinity Sunday; Thirteenth Sunday after Trinity Sunday; Kjærlighed; Love

Tunes

tune icon
Tune authorities
Audio

[Kjærlighed er Lysets Kilde]

Appears in 10 hymnals Composer and/or Arranger: Ludv. M. Lindeman Tune Key: A Major Incipit: 15651 35233 25675 Used With Text: Kjærlighed er Lysets Kilde

Instances

instance icon
Published text-tune combinations (hymns) from specific hymnals
Text

Kjærlighed er Lysets Kilde

Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #227 (1897) Lyrics: 1 Kjærlighed er Lysets Kilde, Kjærlighed er Livets Rod, Derfor er Guds Raad saa milde, Derfor er Guds Aand saa god, Som vor Frelser har forklaret, Aanden selv os aabenbaret, Som vi føler i Guds Fred Og det Haab, vi trøstes ved. 2 Kjærlighed er Livets Krone, Kjærlighed er Lysets Glans, Derfor sidder paa sin Throne Jesus nu med Straalekrans, Han, som Lyset er og Livet, Har for os sig selv hengivet, Bliver i og lever ved Guds, sin Faders, Kjærlighed. 3 Kjærlighed er Lovens Fylde Og Fuldkommenhedens Baand, Den er, hvad vor Gud vi skylde, Den er Frugten af hans Aand, Derfor med Guds-Kjærligheden Vokser op omkap Guds-Freden, Vorde kan vi og ved den Et med Sjælens bedste Ven. Topics: Fjerde Søndag efter Hellig Tre-Kongers Dag Til Aftensang; Fourth Sunday after Holy Three Kings Day For Evening; I Nød og Fare; In Need and Danger; Kirken; The Church; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Tillid; Trust; Skjertorsdag Til Aftensang; Maundy Thursday For Evening; Første Pintsedag Til Ottesang og Høimesse; First Pentecost Day High Mass; 4 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Fourth Sunday after Trinity Sunday High Mass; 13 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Thirteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; 13 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Thirteenth Sunday after Trinity Sunday For Evening; Særlige Salmer Søfarende; Special Hymns Seafarers Languages: Norwegian Tune Title: [Kjærlighed er Lysets Kilde]
TextPage scan

Kjærlighed er Lysets Kilde

Author: Grundtvig Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #227 (1919) Lyrics: 1 Kjærlighed er Lysets Kilde, Kjærlighed er Livets Rod, Derfor er Guds Raad saa milde, Derfor er Guds Aand saa god, Som vor Frelser har forklaret, Aanden selv os aabenbaret, Som vi føler i Guds Fred Og det Haab, vi trøstes ved. 2 Kjærlighed er Livets Krone, Kjærlighed er Lysets Glans, Derfor sidder paa sin Throne Jesus nu med Straalekrans, Han, som Lyset er og Livet, Har for os sig selv hengivet, Bliver i og lever ved Guds, sin Faders, Kjærlighed. 3 Kjærlighed er Lovens Fylde Og Fuldkommenhedens Baand, Den er, hvad vor Gud vi skylde, Den er Frugten af hans Aand, Derfor med Guds-Kjærligheden Vokser op omkap Guds-Freden, Vorde kan vi og ved den Et med Sjælens bedste Ven. Topics: Fjerde Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste; Skjærtorsdag Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lektie; Maundy Thursday; Første Pinsedag Til Morgengudstjeneste og Høimesse - Til Tredje Tekstrækkes Evangelium; Pentecost; Fjerde Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Fourth Sunday after Trinity Sunday; Trettende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; Trettende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel; Thirteenth Sunday after Trinity Sunday; Thirteenth Sunday after Trinity Sunday; Kjærlighed; Love Languages: Norwegian
TextPage scan

Kjærlighed er Lysets Kilde

Hymnal: Kirkesalmebog #227 (1893) Lyrics: 1 Kjærlighed er Lysets Kilde, Kjærlighed er Livets Rod, Derfor er Guds Raad saa milde, Derfor er Guds Aand saa god, Som vor Frelser har forklaret, Aanden selv os aabenbaret, Som vi føler i Guds Fred Og det Haab, vi trøstes ved. 2 Kjærlighed er Livets Krone, Kjærlighed er Lysets Glans, Derfor sidder paa sin Throne Jesus nu med Straalekrans, Han, som Lyset er og Livet, Har for os sig selv hengivet, Bliver i og lever ved Guds, sin Faders, Kjærlighed. 3 Kjærlighed er Lovens Fylde Og Fuldkommenhedens Baand, Den er, hvad vor Gud vi skylde, Den er Frugten af hans Aand, Derfor med Guds-Kjærligheden Vokser op omkap Guds-Freden, Vorde kan vi og ved den Et med Sjælens bedste Ven. Topics: Fjerde Søndag efter Hellig Tre-Kongers Dag Til Aftensang; Fourth Sunday after Holy Three Kings Day For Evening; I Nød og Fare; In Need and Danger; Kirken; The Church; Kjærlighed til og Længsel efter Gud; Love to and Longing for God; Tillid; Trust; Særlige Salmer Søfarende; Special Hymns Seafarers Languages: Norwegian

People

person icon
Authors, composers, editors, etc.

N. F. S. Grundtvig

1783 - 1872 Person Name: Grundtvig Author of "Kjærlighed er Lysets Kilde" in Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika Nicolai Frederik Severin Grundtvig was the son of a pastor, and was born at Udby, in Seeland, in 1783. He studied in the University of Copenhagen from 1800-1805; and, like some other eminent men, did not greatly distinguish himself; his mind was too active and his imagination too versatile to bear the restraint of the academic course. After leaving the university he took to teaching; first in Langeland, then (1808) in Copenhagen. Here he devoted his attention to poetry, literature, and Northern antiquities. In 1810 he became assistant to his father in a parish in Jutland. The sermon he preached at his ordination, on the subject "Why has the Lord's word disappeared from His house," attracted much attention, which is rarely the case with "probationers'" sermons. On his father's death, in 1813, he returned to Copenhagen, and for eight years devoted himself mainly to literature. The poetry, both secular and religious, that he produced, drew from a friend the remark that "Kingo's harp had been strung afresh." In 1821 King Frederik vi. appointed him pastor of Prasloe, a parish in Seeland, from which he was the next year removed to Copenhagen, and made chaplain of St. Saviour's church in Christianshavn. From the time of his ordination he had been deeply impressed with Evangelical church sentiments, in opposition to the fashionable Rationalism and Erastianism of the day; and adhered to the anti-rationalist teaching of Hauge, whose death at this time (1824) seemed to be a call to Grundtvig to lift up his voice. An opportunity soon presented itself; Professor Clausen brought out a book entitled Katholicismens og Protestantismens Forfatning, Ldre, og Ritus ("The condition, teaching, and ritual of Catholicism and Protestantism"). This book was replete with the Erastian Rationalism which was so especially distasteful to Grundtvig, who forthwith, in his Kirkens Gjenmsele ("The Church's Reply," 1825), strongly opposed its teaching, and laid down truer principles of Christian belief, and sounder views of the nature of the Church. This caused a sensation: Grandtvig (who had not spared his opponent) was fined 100 rixdollars, and the songs and hymns which he had written for the coming celebration of the tenth centenary of Northern Christianity were forbidden to be used. On this he resigned his post at St. Saviour's, or rather was forced to quit it by a sentence of suspension which was pronounced in 1826, and under which he was kept for 13 years. He took the opportunity of visiting England in 1829, 30, and 31, and consulting its libraries, mainly with a view to a further insight into Northern antiquities, and to help his studies in the early English tongue. His edition of Cynewulfs beautiful poem of the Phenix from the Codex Exoniensis, the Anglo-Saxon (so-called) text, with a preface in Danish, and a fri Fordanskning (free rendering in Danish), published in 1840*, is a result of this journey and enforced leisure. Tired of his long silence, his numerous friends and admirers proposed to erect a church for him, and form themselves into an independent congregation, but this was not permitted. He was allowed, however, to hold an afternoon service in the German church at Christianshavn. There ho preached for eight years, and compiled and wrote his hymn-book, Sang-Vdrk til den Danske Kirkce ("Song-work for the Danish Church"). He still worked on towards his object of raising the Christian body to which ho belonged from the condition of a mere slate establishment to the dignity of a gospel-teaching national church. In 1839 (the year of the death of King Frederik vr., and the accession of his cousin Chrisliem vni.) the suspension was removed, and he was appointed chaplain of the hospital Vartou, a position which he held till his death. In 1863 the king (Frederik vn.) conferred on him the honorary title of bishop. The good old man died suddenly, in his 89th year, on Sept. 2, 1872, having officiated the day before. As Kingo is the poet of Easter, and Brorson of Christmas, so Grundtvig is spoken of as the poet of Whitsuntide. --John Julian, Dictionary of Hymnology,, p. 1001 (1907)

Ludvig Mathias Lindeman

1812 - 1887 Person Name: Ludv. M. Lindeman Composer of "[Kjærlighed er Lysets Kilde]" in M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg Ludvig M. Lindeman (b. 1812; d. 1887) was a Norwegian composer and organist. Born in Trondheim, he studied theology in Oslo where he remained the rest of his life. In 1839 he succeeded his brother as the organist and cantor of Oslo Cathedral, a position he held for 48 years up until his death. Lindeman was appointed Knight of the Royal Norwegian Order of St. Olav, and was invited to both help christen the new organ in Royal Albert Hall in London, as well as compose for the coronation of King Oscar II and Queen Sophie of Sweden. In 1883, he and his son started the Organist School in Oslo. Lindeman is perhaps best known for his arrangements of Norwegiam folk tales; over the course of his life he collected over 3000 folk melodies and tunes. Laura de Jong
It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or getting Hymnary Pro to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.