Vor tro kan gjennem alle baand

1 Vor Tro kan gjennem alle Baand
Og Mur og Klipper trænge,
Hun har Guds Almagt selv i Haand
Til Satans Magt at sprænge;
Kan du slet Intet–Kan du tro,
Saa skal du alting tvinge,
Og al din Modgand skal i to,
Som Traad for Ilden springe.

2 I Sandhed, vilde Jesu Hær
Kun gjøre, hvad de kunde,
I Troen ret forbindes nær,
Gik Fienden snart tilgrunde;
Vil Fienden komme dem for nær,
Skal snart han faa at finde,
At Enighed i Herrens Hær
Er ei at overvinde.

3 Velsignet er din Tapperhed,
Du Folk i Naadens Rige!
Den Fiende er forvoven vred,
Men skal med Skamme vige,
Hvor sikkert tjenes vor Monark;
Hvor liflig er hans Skygge,
Som kan i Øieblik en Ark
Mod alle Vande bygge.

4 Og naar Guds Sandheds Vidner se,
At Liv og Blod skal voves,
Saa lade de det gjerne ske,
Naar Jesus kun kan loves;
Da vil de ikke være fri
Og Kristi Sandhed svige,
Da gaa de deres Kirkesti
I Blod til Himmerige.

5 Man fandt jo dette Himmelsind
Hos hine gamle Helte,
Der gik omkring i Faareskind
Og ringe Læderbelte,
I Ørken de led Nød og Trang,
Som vare Verdens Ære,
Ja, tænk paa Livets Fyrstes Gang,
Som Korset vilde bære!

6 Saa følge vi da Troens Flok,
Hvem vilde ønske bedre!
Lad Satan spotte længe nok,
Vi tro med vore Fædre;
Skal vi da her i Torne gaa,
Som det er let at vide,
Det gik vor Jesus ligesaa,
Saa lad os med ham lide!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #645