Vær i korset tro og stille

1 Vær i Korset tro og stille,
Tænk, hvad Jesus for dig led,
Lad dig ingen Jammer skille
Fra hans store Kjærlighed!
Tænk, hvor mangen Vei han gik,
Før han dig tilbage fik!
Da fra ham du vendte Hjertet,
Om det ikke ham har smertet!

2 Vær dog tro i Troens Stride,
Uforandret, uforsagt,
(Fast paa Jesus kan du lide)
At du fra den visse Pagt,
Som du har i Daaben gjort,
Aldrig, aldrig viger bort,
Men arbeider alle Dage
Til din Jesus at behage!

3 Vær dog tro i Kjærligheden
Til din Gud af ganske Sjæl,
Elsk din Næste og isteden
For hans Brede und han vel!
Tænk, hvor Jesus bad for dem,
Som ham pinte hvert et Lem!
Tænk, Gud vil din synd tilgive!
Saadan maa du ogsaa blive.

4 Vær dog tro i Haab at vinde!
Kon du ingen Udgang se,
Gud kan snart et Middel finde
Til at ende al din Ve.
Haab kun stadig, Gud er her,
Som dig har af Hjertet kjær,
Haab, at Gud din Sag vil fremme,
Haabet skal dig ei beskjæmme!

5 Vær dog tro i Dødsens Dale,
Det er dog den sidste Strid,
Det er dog saa kort en Dvale,
Og saa stor en Seiers Tid!
Hvo med Gud i Kampen gaar,
Og med Jakob mandig staar,
Han er evig Seier vinder,
Og den Livsens Krone finder.

6 Vær dag tro til sidste Ende,
Før til Seier hver en Kamp,
Lad det bide, lad det brænde,
Koste blodig Sved og Damp;
Al vor Trængsel er dog her
Ikke Herligheden værd,
Som dig Jesus hisset giver,
Naar du hans Medarving bliver.

7 I Guds Navn saa vil jeg lide,
Elske, tro og haabe fast,
Jesus hjælper mig at stride,
Aldrig har han den forkast',
Som i Korset stødig stod,
Og paa ham sig fast forlod;
Ham vil jeg mig overgive,
Han skal al min Nød fordrive.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #270