1 Op, vaag og bed,
Min Sjæl! du veed
Dig ellers ikke sikker,
At du kunde drages ned
I den Ondes Strikker.
2 Brug Ordets Magt,
Giv nøie Agt
Paa Hjertet, hvor det vanker,
Lær at holde hellig Vagt
Over dine Tanker!
3 At følge smukt
Guds Naades Tugt,
Naar Aanden dig vil minde,
Holder Verden udelukt,
Hjerte-Freden inde.
4 Et lidet Gran
Af Surdeig kan
Al Deigen gjemmensyre,
Kommer Gnisten først i Brand,
Er den ond at styre.
5 En Tanke, som
I Hjertet kom,
Og som man lidt lod raade,
Har saa tidt gjort Sjælen tom
Paa Guds søde Naade.
6 De Sjælesaar,
Som Satan slaar,
Gaar ind ad skjulte Gange,
Hvo, som ei paa
Vagten staar,
Vorder snart hans Fange.
7 Vor onde Art
Optændes snart
Af det, vi se og høre,
Blir en syndig Tanke spart,
Er han inden Døre.
8 Et syndigt Ord
I Adam for,
Det lagde Verden øde,
Det haar voldt det Sjælemord,
Hvorved alle døde.
9 Alt dette veed
Forfarenhed
Hos alle Guds Udvalgte;
Jesus raaber: Vaag og bed,
Om du ei vil falde!
10 Op, op paa Vagt
Af ganske Magt,
Og vaag med alle Fromme!
Vaager, som Guds Søn har sagt,
Til I se ham komme!
First Line: | Op, vaag og bed |
Author: | Hans Adolf Brorson |
Language: | Norwegian |
Copyright: | Public Domain |