O Sjæle-hyrde, Gud og mand

1 O Sjæle-Hyrde, Gud og Mand,
Hvo kan dog nok udgrunde
Din Kjærlighed, som alle Land
Maa prise alle Stunde!

2 Du havde Himlens Herredom
I evig Arv og Eie,
Mod hvilken Verden om og om
Slet intet kunde veie.

3 Din Faders Lyst af Evighed
Du altid var, og vilde
Dog her paa Jorden komme ned,
Og Satans Værk forspilde.

4 Din store Lyst du havde dog
Til Mennesken' at føre
Fra synd og Satans haarde Aag,
Og dem at saliggjøre.

5 Du klædte dig udi vort Kjød,
En Tjener her at være,
Og undergav dig Nød og Død
For Mennesken' at ære.

6 Du fandt saa vild en Hjord udi
En høist fortvilet Vaade,
Straks hegned du en Faare-Sti
Udaf din store Naade.

7 Didhen du kaldte hver og en,
Og vilde dem udlede
Fra Satan, Synd og Dødsens Meen,
Og fra din Faders Vrede.

8 Jeg kom og ind, og straks fornam
Udaf dit Ord med Glæde,
Hvor du, o Guds uskyldig' Lam!
Var Døren at indtræde.

9 Den Helligaand, Dørvogter der
For Fattige og Rige,
Oplukker villig for enhver,
Som ret derind vil stige.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #372