1 Nu kommer Vaar
Og salig Velstand snart,
Vor Jesus gaar, og Ordets Sæd udsaar
Med en hellig Himmel-Art.
Dog visner Noget og dør,
Som han strør;
I Folkets Hjerte-Jord
Det alt ei lige gror.
Syndens Vei og Ondskabs Sten
Lysters Torne gjøre Meen,
At Guds Vekst er slap og sen.
2 Gud dyrke saa
Mit Hjertes skarpe Jord,
Jeg med Attraa og Andagt fatte maa
Himlens Sæd og Livsens Ord!
Hold, Jesus, hold Satans Klo
Fra min Tro!
Ryk Vellyst, gjerrigt Mod
Op fra min Hjerte-Rod!
Plant du dig saa, Jesus, ind
I mit Hjerte, Sjæl og Sind,
Og min Frugt til Korset bind!
It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running.
Please consider white-listing Hymnary.org or getting Hymnary Pro
to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.