Nu har jeg fundet det, jeg grunder

1 Nu har jeg fundet det, jeg grunder
Mit Salighedens Anker paa,
Den Grund er Jesu Død og Vunder,
Hvor den før Verdens Grundvold laa.
Det er en Grund, der evig staar,
Naar Jord og Himmel selv forgaar.

2 Det er Guds Naades Ly og Varme,
Som overstiger al Forstand,
Det er hans Naades aabne Arme,
Som alle hjælpe vil og kan,
Hans Længsel efter alle staar,
Skjønt mange aldrig til ham gaar.

3 Vi skulde ei fordømte blive,
Derfor Guds Søn til Verden kom,
Os Saligheds Forstand at give
Og bære selv Guds Vredes Dom,
Og vække os ed Livsens Ord
At sanse ret paa denne Jord.

4 O Afgrund! hvilken alle Synder
Har slugt og dræbt ved Jesu Død,
Og os kun alt til Bedring skynder,
Saa skal vi finde naaden sød.
Her raaber Jesu blodig Sved;
Barmhjertighed! Barmhjertighed!

5 Deri vil jeg mig trolig sænke,
Og drukne al min Nød og Ve,
Og, naar mig mine Synder krænke,
Kun altid til Guds Hjerte se;
Der ser jeg i en Afgrund ned
Af idel Guds Barmhjertighed.

6 Skal jeg paa al Ting Skade lide,
Som Liv og Sjæl fornøie kan,
Skal jeg af ingen Glæde vide
Udi mit Kors og Jammerstand,
Og her slet ingen Redning veed,
Dog har jeg Guds Barmhjertighed.

7 Om det paa alle Sider trykker,
Og ingen vil til Haande gaa,
Og jeg udi saa mange Stykker
Med Jordens Ting mig plage maa,
Gud har en dyb, en lang, en bred
Og himmelhøi Barmhjertighed.

8 Er alt det Bedste, jeg udretter,
Kun fuldt af Ufuldkommenhed,
Og derfor dybere mig sætter
I daglig Bedrings-Aske ned,
Dog veed jeg, Gud er ikke vred,
Men øver kun Barmhjertighed.

9 Saa lad det gaa, som ham behager,
Der af Forbarmelse er fuld,
Jeg veed, han giver eller tager,
Saa er han naadig, tro og huld,
Lad ham mig føre op og ned,
Hans Vei er alt Barmhjertighed.

10 Ved denne Grund jeg fast vil blive,
Saa længe jeg paa Jorden gaar,
Det vil jeg tænke, tale drive,
Saa længe mig en Aare slaar,
Hist synger jeg i Englekor:
Barmhjertighed, hvad er du stor!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #448