Med sorgen og klagen hold maade

1 Med Sorgen og Klagen hold Maade,
Lad Guds Ord dig trøste og raade,
Lad Hjertet i Sorgen ei synde!
Ved Døden vi Livet begynde.

2 Vi indsvøbe Liget med Taare,
Og lægge det stille paa Baare;
Men Svøbet og Baaren betyder:
Han slumrer, til Dagen frembryder.

3 Lad Hjerte og Øie kun briste,
Og Legemet lægges i Kiste,
Den Time ei borte skal blive,
Da Herren det kalder til Live.

4 Ved Døden al Ynde berøvet
De Legemer blandes med Støvet,
Men herlig opreises de skulle
Af Livs-Aand og Yndighed fulde.

5 Se Kornet i Jorden hin sorte!
Det synes saa visselig borte,
Min Stunden dog kommer, det skyder,
I gyldneste Grøde frembryder.

6 O Jord! vi en Gave dig skjænke,
Med Graad i dig Skjød vi den sænke;
En dyrebar Sæd du modtager,
Vi derfor dig kalde Guds Ager.

7 En Sjæl i den Støvhytte bode,
En Sjæl, som paa Frelseren trode,
Som længtes med Haab mod der Høie,
Med Gud og hans Glæde for Øie.

8 Tag varlig det guld udi Gjemme!
Gud vil ei den Bolig forglemme,
Hvor Aanden har sukket og smilet,
Han kræver det, naar det faar hvilet.

9 Snart skue vi Dagen at gylde,
Da Kristus vort Haab vil opfylde,
Ei Jorden dem mere skal dølge,
Guds Villeder glade ham følge.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #528