458 | Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.)#459 | 460 |
1 Med Sorgen og Klagen hold Maade,
Guds Ord lad dig trøste og raade,
Lad Hjertet i Sorgen ei synde!
Ved Døden vi Livet begynde.
2 Vi indsvøbe Liget med Taare,
Og lægge det stille paa Baare;
Men Svøbet og Baaren betyder:
Han slumrer, til Dagen frembryder.
3 Lad Hjerte og Øie kun briste,
Og Legemet lægges i Kiste,
Den Time ei borte skal blive,
Da Herren det kalder til Live.
4 Hvad før var al Ynde berøvet
Og blandedes ganske med Støvet,
En lysende Bolig skal være
For Sjælen i Himmeriges Ære.
5 Se Kornet i Jorden den sorte,
Det synes saa visselig borte,
Men atter sin Spire det skyder,
I gyldneste Grøde frembryder.
6 O Jord, vi en Gave dig skjænke,
Med Graad i dig Skjød vi den sænke;
En dyrebar Sæd du modtager,
Vi derfor dig kalde guds Ager.
7 En Sjæl i den Støvhytte bo'de,
En Sjæl, som paa Frelseren tro'de,
Og længtes med Haab mod der Høie,
Med Gud og hans Glæde for Øie.
8 Du, Jord, maa nu legemet gjemme,
Gud vil det dog ikke forglemme,
men pryde det deiligt med Ære,
Til evig hans billed at bære.
9 Ja, Herre, naar tiden er omme,
Da kalder du flux dine Fromme
Fra striden i Verden til Freden,
Fra Hvilen i Graven til Glæden.
Text Information | |
---|---|
First Line: | Med Sorgen og Klagen hold Maade |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1890 |
Topic: | Psalmer ved Begravelser; Psalms at Funerals; Døden(3 more...) |
Notes: | Author/Translator from index: Aur. Prudentius; P. J. Hegelund, C. U. Sundt |