1 Jesus, du min Lust i Live,
All min Længsel, Skat og Del,
Dig jeg mig igjen vil give,
Som jeg er med Liv og Sjæl,
Jeg med Alt hvad jeg formaar,
dig at ofres færdig staar;
Thi din Eiendom at være
Kalder jeg min største Ære.
2 Vil du først mit Hjerte tage,
Nu velan, der er det da;
Ingen Velstand eller Plage
Skal dig dette tage fra,
Aldrig skal det hedde mit,
Hjertet skal nu være dit,
Dig til Døden tro forblive,
Elske dig i Død og Live.
3 Dig jeg mine Øine skjænker,
De skal udi Fryd og Be,
Hvad jeg taler, gjor og tænker,
Ester dig alen se;
Du ser til–jeg kjender dig–
At slet Intet sattes mig,
Du, mit Øies Lys og Øie,
Skal mit Hjerte nok fornøie.
4 Dig opofrer jeg mit Øre,
Hvor jeg er paa denne Jord
Alt at elske, lyde, gjøre,
Hvad du siger i dit Ord;
Dig opofrer jeg min Mund,
At den hvor en Tid og Stund
Al din Naades Lyst og Ynde
Skal med Frydsang forkynde.
5 Mine Hænder vil jeg give
Dig, min søde Frelsermand,
Det at give, tage drive,
Som kun dig behage kan;
Gaar jeg, da skal hvert et Skridt,
Søde Jesus, være dit,
Al min Bei og Gang skal være,
Mild Frelser, dig til Ære.
6 Endelig vil jeg dig give,
Al den Del, jeg er og har;
Lad det dit saaledes blive,
Som det mit ei mere var,
L…g det i din Favn og
Skjød,Gjem det vel i Nød og
Død, Brug det til din Pris og Ære
Din alen vil jeg være.
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #17