1 I Døden Jesus blunded,
I Graven lagdes ned,
Har nu dog overvundet
Al Dødens Bitterhed.
Nu rinder op saa klar
Den Sol med Lys og Glæde,
Som i sit Jordeklæde
Saa fuldt formørket var.
2 Af Gravens Sted hint mørke
Opstod vor Sjæleven,
Og ved Guds Engles Styrke
Blev Stenen væltet hen.
Ser, I Blodtørstige,
Som Jesus før ombragte,
Som ham paa Korset strakte,
Ser Jesus levende!
3 Med Lov vor Mund udbryder
Om Jesu Herlighed,
Det hele Land sig fryder,
Fordi hans Ord er sket.
Sit Løfte holdt han vist,
Thi synger alle Munde
Af dybe Hjertens Grunde:
Tak ske dig, Herre Krist!
4 Alt det, du vilde lide,
Din Død, dit Blod din Sved,
Din Sjæleangst og Kvide
Var for vor Salighed.
Vi Seier fik ved dig;
Thi ville vi nu møde
For dig og sammenstøde
Med helligt Seier-Skrig.
5 O mægtig Seierherre,
Som Fiendens hele Magt,
Dit store Navn til Ære,
Har under Fodder lagt:
Lær os at kjæmpe saa,
At, naar vorStrid har Ende,
Vi Palmer kan i Hænde
Og Seiers Krone faa!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #345