212 | Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.)#213 | 214 |
1 I Døden Jesus blunded,
I Graven lagdes ned,
Har nu dog overvundet
Al Dødens Bitterhed;
Nu rinder op saa klar
Den Sol med Lys og Glæde,
Som i sit Jordeklæde
Saa fuldt formørket var.
2 Af Gravens Sted hin mørke
Opstod vor Sjæleven,
Dernæst ved Engles Styrke
Blev Stenen væltet hen.
Ser, I Blodtørstige,
Som Jesum før ombragte,
Som ham paa Korset strakte,
Ser Jesum levende!
3 Med Lov vor Mund udbryder
Om Jesu Herlighed,
Det hele Land sig fryder,
Fordi hans Ord er sket;
Sit Løfte holdt han vist;
Thi synger alle Munde
Af dybe Hjertens Grunde:
Tak ske dig, Herre Christ!
4 Alt det, du vilde lide,
Din Død, dit Blod din Sved,
Din Sjæleangst og Kvide
Var for vor Salighed;
Vi Seier sik ved dig;
Thi ville vi nu møde
For dig, og sammenstøde
Med helligt Seierskrig.
5 O mægtig Seierherre,
Som Fiendens hele Magt,
Dit store Navn til Ære,
Har under Fodder lagt,
Lær os at kjæmpe saa,
At naar vor Strid har Ende,
Vi Palmer kan i Hænde
Og Seierskrone faa!
Text Information | |
---|---|
First Line: | I Døden Jesus blunded |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1890 |
Topic: | First Easter Sunday; Første Paaskedag |
Notes: | Mel. Guds Godhed ville vi prise; Author/Translator from index: G. Werner; S. Jonæson |