1 Her komme dine arme Smaa,
O Jesus, i din Stald at gaa,
Oplys enhver i Sjæl og Sind,
At finde Veien til dig ind!
2 Vi løbe dig med Sang imod,
Og kysse Støvet for din Fod;
O salig Stund, o søde Nat,
Da du blev fødd, vor Sjæleskat!
3 Velkommen fra din Himmelsal
Til denne Verdens-Grædedal,
Hvor man dig intet andet bød
End Stald og Krybbe, Kors og Død!
4 Men, Jesus, ak hvor gaar det til,
At dog saa Faa betænke vil
Den store, store Kjærlighed,
Som drog dig til vor Jammer ned?
5 Saa drag os ganske til dig hen,
O søde fromme Sjæleven,
At hver af os saa inderlig
I Troen maa omfavne dig!
6 Lad Verden ei med al sin Magt
Os rokke fra vor Daabes Pagt,
Men giv, at al vor Længsel maa
Til dig, til dig alene staa!
7 Saa skal det ske, at vi engang
Blandt alle Helgens Frydesang
I Himlens søde Paradis
Skal prise dig paa Englevis.
8 Her staa vi nu i Flok og Rad
Om dig, vort skjønne Hjerteblad,
Ak hjælp, at vi og alle maa
I Himlen for din Throne staa!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #130