Gud, jeg tror og det bekjender

1 Gud, jeg tror og det bekjender,
At du fra al Verdens Ender
Har en Kirke samlet dig,
Hellig og almindelig.

2 Med den kristne Kirke menes
Folk, som i een Tro forenes,
Som ihvor de monne bo,
Har een Daab, een Gud, een Tro.

3 Kristus rensed den for Lyde,
Lod sit Blod for hende flyde,
Forsted, frelste, valgte ud,
Og tog hende til sin Brud.

4 Dog der findes mangelunde
Blandt de Gode ogsaa onde,
Verdens Sind og Vantro nok
Blandt den synlig' Kirkeflok.

5 Ondt og Godt sig sammenblander,
Alt saa længe Verden stander,
Klinten gror blandt Hvede-Sæd
Vokser indtil Høsten med.

6 Kirkens rette sande Lemmer
Du af Lære, Liv fornemmer,
Som bekjender sandt og tror,
Har rent Sakrament og Ord.

7 Du, som Kristi Faar vil være,
Kristi Røst du bør at lære,
Er du døbt i Herrens Navn,
Da gjør Herrens Værk og Gavn!

8 Ellers hjælper det dig ikke,
At du Herrens Kalk vil drikke;
Den er dømt, som ikke tror,
Det er Guds sandfærdig' Ord.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #248