Kirkesalmebog ‎#248

248. Gud, jeg tror og det bekjender

1 Gud, jeg tror og det bekjender,
At du fra al Verdens Ender
Har en Kirke samlet dig,
Hellig og almindelig.

2 Med den kristne Kirke menes
Folk, som i een Tro forenes,
Som ihvor de monne bo,
Har een Daab, een Gud, een Tro.

3 Kristus rensed den for Lyde,
Lod sit Blod for hende flyde,
Forsted, frelste, valgte ud,
Og tog hende til sin Brud.

4 Dog der findes mangelunde
Blandt de Gode ogsaa Onde,
Verdens Sind og Vantro nok
Blandt den synlig' Kirkeflok.

5 Ondt og Godt sig sammenblander,
Alt saa længe Verden stander,
Klinten gror blandt Hvede-Sæd
Vokser indtil Høsten med.

6 Kirkens rette sande Lemmer
Du af Liv of Lære nemmer,
Som bekjender sandt og tror,
Har reent Sakrament og Ord.

7 Du, som Kristi Faar vil være,
Kristi Røst du bør at lære,
Er du døbt i Herrens Navn,
Da gjør Herrens Verk og Gavn!

8 Ellers hjælper det dig ikke,
At du Herrens Kalk vil drikke;
Den er dømt, som ikke tror,
Det er Guds sandfærdig' Ord.

Text Information

• First Line: Gud, jeg tror og det bekjender
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1893
• Topic: Søndag Septuagesima: Til Høimesse; Septuagesima: High Mass; Kirken; The Church; 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Aftensang; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday: For Evening
• Notes: Som: Jesus Krist, vor Hjælp, er kommen

Tune Information

(No tune information)