1 For dig, o Herre, som Dage kun
Aartufinder er at regne
For dig som intet den liden Stund
Vi aande i Støvets Egne.
2 Som Blomsten falmer hver Rosenkind,
Som Græs er de Kjæmper gjæve,
De Vises kunstige Hjernespind
Nedblæses som Spindelvæve.
3 Kun syvti her ere Støvets Aar,
De stolteste Strid og Møie,
Om otteti og den Stærke naar,
Des mere har han at døie.
4 Men hør os, Herre, i høien Hal!
Du lære os ret af Naade
At tælle paa vore Dages Tal,
Og lade din Visdom raade!
5 O giv os dog efter Striden Fred,
Og Trøst efter Suk og Klage,
Ja, mæt os aarle med Miskundhed!
Da glædes vi alle Dage.
6 Os overskinne din Herlighed,
Du Skaber af hver en Stjerne!
Da Fod vi flytte med sikre fjed,
Da lysner det i vor Hjerne.
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #163