Den ypperligste Vei

1 Den ypperligste Vei
For Bruden, som vil ei
I Verden gaa i Blinde,
Men Jesu Fodspor finde,
Er stjernelys at prange
I Kjærlighedens Gange.

2 Thi om du kunde end
Som høit oplyste Mænd,
Ja som en Engel tale,
Er Kjærlighed i Dvale,
Da er din Tro ei andet
End Boblerne paa Vandet.

3 Som Bjeldens stærke Klang
Og liflig Klokke-Sang
Bevæger dem, som høre,
Har selv dog intet Øre
Saa lidt den Tale gavner,
Som Kjærligheden savner.

4 Og havde du Forstand
Saa dyb som Havets Vand,
Ja Tro, som kunde fælde
Og flytte store Fjelde,
Det dog for intet skattes,
Hvor Kjærligheden fattes.

5 Ja, om den Del, du har,
En Verdens Rigdom var,
Og du den give vilde
Til dem, som lide ilde,
Det ingen Gaven dig gjorde,
Naar Kjærlighed var borte.

6 Om nogen og frembød
Sig til en blodig Død,
Til Økse, Baal og Strikke,
Var Kjærlighed der ikke,
Hans Pine var tilhobe
Ei værd en Regne-Draabe.

7 Den sande Kjærlighed
Af ingen Hovmod veed,
Vil gjerne ringe være,
Kan dog de Svage bære,
Er nidkjær, stærk og vældig,
Dog taalig og lempfældig.

8 Uskikkeligheds Sti
Gaar Kjærlighed forbi;
Hun søger ei sit eget,
Forbitres ei, hvor meget
Man hende slaar og plager,
Hun efter Fred kun jager.

9 Hun glædes ikke, naar
Hun ser det ilde gaar;
Men, merker hun, hvorledes
Guds Rige vidt udbredes,
At mange blive gode,
Da er hun vel til Mode.

10 Hun haaber alle Ting,
Hun taaler alle Sting,
Hun tror, naar alle truer,
Hun slukker alle Luer,
Hun Herskerstav kan bære,
Og hver Mands Skovisk være.

11 Den sande Kjærlighed
Af ingen Ende veed;
Naar Tro og Haab er omme
Og vi til Himlen komme,
Skal Kjærligheden brænde
Først ret og uden Ende.

12 O Jesus, lad mig saa
Din Kjærlighed forstaa,
At hvad jeg foretager
Af Kjærligheden smager.
At alt mit Liv maa være
Din Kjærlighed til Ære!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #463