Author: J. Hus; Luther; Landstad Appears in 4 hymnals Lyrics: 1 Jesus Krist, vor Hjælp, er kommen,
Haver baaret Straffedommen,
Med sin Pine og sin Død
Han os frelste af Helveds Nød.
2 Til en Hjertens Minde-Glæde
Gav han os sit Kjød at æde
Udi Brød, af Naaden sin,
Og at drikke hans Blod i Vin.
3 Hvo sig til Guds Bord bereder,
Agte vel paa sine Seder,
Hvo derhen uværdig kom,
Æder, drikker sig selv til Dom.
4 Du skal takke Gud, din Fader,
Som til Bords dig byde lader,
Og for din Misgjerning svar
Sin Enbaarne hengivet har.
5 Du skal tro og dig ydmyge,
Maden er kun for de Syge,
Som for Synd bær Sor og Savn,
Lad den komme i Jesu Navn!
6 Slig Guds Miskund stor og Naade
Søger dem, som er i Vaade,
Er du karsk, saa bliv derfra,
At ei værre dig hændes da.
7 Kom, I Arme! selv han beder,
Jeg vil vederkvæge eder,
Karske Lægen ei attraar,
Vantak ene af dem han faar.
8 Løser selv du Skylder dine,
Hvi bar jeg al Dødens Pine?
Dette Bord ei gjælder dig,
Kan du hjælpe dig uden mig.
9 Tror du ret af Hjertens Grunde,
Og bekjender sandt med Munde,
Da er du i Gud bered,
Æder, drikker til Salighed.
10 Frugten da ei udebliver,
Du din Næste glad tilgiver,
Kaster al hans Brøde bort,
Alt som Gud mod dig selv har gjort.
Topics: Skjærtorsdag Til Høimesse; Maundy Thursday High Mass Used With Tune: [Jesus Krist, vor Hjælp, er kommen]
Jesus Krist, vor Hjælp, er kommen