Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 1 - 3 of 3Results Per Page: 10 20 50

Hvor salig er dog her den Mand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #295 (1890) Lyrics: 1 Hvor salig er dog her den Mand, Som sig itide skikker Til Døden, mens han leve kan, Og i sit Sing fast trykker Den sidste Livets Tid og Maal; Naar Gud da vil, dem komme skal, Er han bered at vandre. 2 Os alle rammer Dødens Ve, Os alle den borttager; Men Tiden, naar som det skal ske, Og hvordan Gud behager, Ved her slet intet Menneske; Gud kun vort Levnets Maal kan se, Som han os har beslikket. 3 Vor Tid er kort, den er en Strøm; Vort Levnet vi bortdriver Ret som en Snak og som en Drøm; Hvo sig til Verden giver, Han farer mer' og mere vild, Besnæres udi Syndens skyld, Og kan jo let omkomme. 4 Hvormange i den bedste Tid Ret hastig ere døde! Hvormange uden Bedrings Flid Med Ve er' bleven øde! I dine Tanker dette bær, At hver en Stund den sidste er, Deri du kan bortrykkes! 5 Hvo som til Enden spar' sin Bod, Han maa i Fare blive; Om Gud vil end ham være god, Fornuft og Tid at give, At han til Gud sig skikker ret, Han kan saa snart forsømme det, Som opsat blev forlænge. 6 Paa Enden tænk, i hvad du gjør! Derved du Syndens Snare Og Verdens Ondskab fra dig før; Vil du med Fred henfare, Forløst fra evig Helvedstrid, Da skal du her i Naadens Tid At dø med Flid begynde. 7 Ak, lader os da frygte Gud, Gaa paa hans Vei med Glæde, Og, naar vi vandre i hans bud, Til Døden os berede; Et frit Mod os da sendes til; Naar Døden Hjertet knuse vil, Vi kan da salig' vorde. Topics: Første Søndag efter Trinitatis; First Sunday after Trinity Sunday; Døden; Death Languages: Norwegian

Hvor salig er dog her den Mand

Author: Georg Linzner; Ægidius Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #695 (1919) Lyrics: 1 Hvor salig er dog her den Mand, Som sig i Tide skikker Til Døden, mens han leve kan, Og i sit Sing fast trykker Den sidste Livets tid og Maal; Naar Gud da vil, dem komme skal, Er han bered at vandre. 2 Os alle rammer Dødens Ve, Os alle den borttager; Men Tiden, naar som det skal ske, Og hvordan Gud behager, Ved her slet intet Menneske; Gud kun vort Levnets Maal kan se, Som han os har beslikket. 3 Vor Tid er kort, den er en Strøm; Vort Levnet vi bortdriver Ret som en Snak og som en Drøm; Hvo sig til Verden giver, Han farer mer og mere vild, Besnæres udi Syndens skyld, Og kan jo let omkomme. 4 Hvormange i den bedste Tid Ret hastig ere døde! Hvormange uden Bedrings Flid Med Ve er bleven øde! I deine Tanker dette bær, At hver en Stund den sidste er, Deri du kan bortrykkes! 5 Hvo, som til Enden spar sin Bod, Han maa i Fare blive; Om Gud vil end ham være god, Fornuft og Tid at give, At han til Gud sig skikker ret, Han kan saa snart forsømme det, Som opsat blev saa længe. 6 Paa Enden tænk, i hvad du gjør! Derved du Syndens Snare Og Verdens Ondskab fra dig før; Vil du med Fred henfare, Forløst fra evig Helvedstrid, Da skal du her i Naadens Tid At dø med Flid begynde. 7 Ak, lader os da frygte Gud, Gaa paa hans Vei med Glæde, Og, naar vi vandre i hans bud, Til Døden os berede; Et frit Mod os da sendes til; Naar Døden Hjertet knuse vil, Vi kan da salig vorde. Topics: Tilføiede Salmer; Added Hymns; Nyaarsdag Til Høimesse -Til Tredje Teksxtækkes Evangelium; New Years Day; Sextende Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse; Sixteenth Sunday after Epiphany; Døden; Death; Naadetiden; Omvendelse; Repentance Languages: Norwegian