Go Ad-Free
If you regularly use Hymnary.org, you might benefit from eliminating ads. Consider buying a Hymnary Pro subscription.
Text: | Vort maaltid vi da slutte nu |
Author: | Kingo |
1 Vort Maaltid vi da slutte nu,
Og fulde vore Hænder,
Og komme dig, vor Gud, ihu
Med Tak til Jordens Ender;
For Ro og Fred
Og Førlighed
Og dette Maaltids Spise
Af Luft og Vand,
Af Skov og Land
Vi dig af Hjertet prise!
2 O Gud, hvor mangen løber om
Og efter Brødet leder,
Hvis fattig' Haand er ofte tom,
Hver bønlig han end beder;
Hvor mange staar
I Værk og Saar
Beklemt og lider ilde,
Og raaber paa
En Bid at faa
Af det, vi haanlig spilde!
3 O, lad os ei vor Brødkurv hen
Bag Laas og Lukke sætte,
Før at den hungrig' Jesu Ven
Sit Stykke faar af dette,
Som efter er
Af Levninger,
Til Trøst i Hungers Vaade!
Vort Forraads Tal
Ei minke skal,
Men vokse til i Naade.
4 Gud signe os i Jesu Navn,
Som vil os daglig mætte!
Vi gaa nu til vort Værk og Gavn
I Gudsfrygt at forrette;
O gid vort Brød
En Andens Nød
Og Taarer ei maa væde,
Men Ret og Skjel
Lad følges vel
Med Kjærlighed og Glæde!
5 Naar da i Verden intet Brød
Vor Tunge mer vil smage,
Gid da imellem Liv og Død
Vi Livsens Brød maa tage,
Og Sjæl og Aand
I Jesu Haand
Med Hjertens Glæde skikke,
Og Livsens Flod
I Jesu Blod
Til sidste Afsked drikke!
Text Information | |
---|---|
First Line: | Vort maaltid vi da slutte nu |
Author: | Kingo |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1919 |
Topic: | Særlige Salmer: Maaltidet; Special Hymns: The Meal; Sjette Søndag efter Trefoldiheds Fest: Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Epistel(5 more...) |
Notes: | Som: Mit Haab og Trøst og al Tillid |