1 Kirken den er et gammelt Hus,
Staar, om end Taarnene falde;
Taarne fuld mange sank i Grus,
Klokker end kime og kalde,
Kalde paa Gammel og paa Ung,
Mest dog paa Sjælen træt og tung,
Syg for den evige Hvile.
2 Herren vor Gud vist ei bebor
Huse, som Hænder mon bygge,
Arke-Paulunet var paa Jord
Kun af hans Tempel en Skygge,
Selv dog en Bolig underfuld
Bygde han sig i os af Muld,
Reiste af Gruset i Naade.
3 Vi er Guds Hus og Kirke nu,
Bygget af levende Stene,
Som under Kors med ærlig Hu
Troen og Daaben forene;
Var vi paa Jord ei mer end to,
Bygge dog vilde han og bo
Hos os med hele sin Naade.
4 Samles vi kan da med vor Drot
Selv i den laveste Hytte,
Finde med Peder, der er godt,
Tog ei al Verden i Bytte,
Aand er og Liv i allen Stund
Ordet til os af Jesu Mund;
Ordet kun helliger Huset.
5 Husene dog med Kirke-Navn,
Bygde til Frelserens Ære
Hvor han de Smaa tog tidt i Favn,
Er os, som Hjemmet, saa kjære,
Deilige Ting i dem er sagt,
Slutet har der med os sin Pagt
Han, som os Himmerig skjænker.
6 Fonten os minder om vor Daab,
Altret om Nadverens Naade
Alt med Guds Ord om Tro og Haab
Og om Guds Kjærligheds Gaade,
Huset om ham, hvis Ord bestaar:
Kristus, idag alt som igaar,
Evig Guds Søn, vor Gjenløser.
7 Give da Gud, at hvor vi bo,
Altid, naar Klokkerne ringe,
Folket forsamles i Jesu Tro
Der, hvor det pleid at klinge:
Verden vel ei, men I mig ser,
Alt hvad jeg siger, se, det sker!
Fred være med eder alle!
My Starred Hymns
My FlexScores
My Hymnals
My Purchased Files
