574. Min Sjæl, vær lystig, glad og fro

1 Min Sjæl, vær lystig, glad og fro,
Og lad ei Verdens Kvide
Forfærde dig, men tænk og tro,
Du kan paa Jesum lide,
Som haver efter denne Død
Det Bedste udi Gjemme
Til dig, at du i alskens Nød
Dig ikke saart skal græmme.

2 Lad Hedninger, som intet Haab
I Jesu Kristo have,
Henjordes og med Jammers Raab
Al deres Fryd begrave;
Den Glæde holder jeg ei paa,
Den maa sin Afsked tage.
Som ikke længer kan bestaa
End med mig Levnets Dage.

3 Men jeg fuldkommen tror og veed,
At Jesus Krist, min Herre,
Opstod til min Retfærdighed,
Til evig Fryd og Ære;
Jeg leve vil i ham og dø,
Og hvile paa hans Naade,
Og, om mit Kjød er kun som Hø,
Dog er hans Død min Baade.

4 Thi, som han traadte under Fod
Den Død, os vilde felde,
Og op igjen fra Døde stod
Ved Guddoms Magt og Velde,
Saa skal vor' døde Been og Krop
Til evigt Liv og Ære
Ved Jesu Værdskylds Kraft staa op
Forklarede og skjere.

5 Og vi skal engang se den Dag,
Da Jesus han vil komme
Til de Udvaltes Velbehag
Og Trøst for alle Fromme,
Med Over-Englers Røst og Skrig,
Og Guds Basune røre,
Sin Hjord henop til Himmerig
Med Herre-Pragt at føre.

6 Derpaa skal de først komme frem,
Som er i Kristo døde,
Og vi, som leve, skal med dem
Henrykkes til at møde
Vor Jesum udi Skyen, som
Af Naade vil os give,
At vi i Himlens Herredom
Hos Gud maa stedse blive.

7 Frisk op, min Sjæl, mistrøst dig ei,
Om du end skal indtræde
Ad en fuld tornet Sti og Vei
Til denne store Glæde!
Lad Kors og Kummer, Verdens Sorg
Dit Hjerte intet bryde,
I Himlens store Fryde-Borg
Skal Glæde-Strømme flyde!

8 Frygt ei for Døden, men bered
Dig villig til at tage
Imod den Bægers Bitterhed,
Naar du den faar at smage;
Tænk paa den Kalk, som Jesus drak,
Fuld af din Synde-Galde,
Favn ham i Troen, giv ham Tak,
Han dig vil til sig kalde!

9 Frygt ei for Graven, men gak ud
Af Verdens megen Jammer,
Om raadne skal din Hold og Hud
Udi dit Sovekammer;
Du skal opreises uden Meen,
Naar Kristus aabenbares,
Og dine Lemmer hver og een
Ved hannem skal forklares.

10 Styrk mig, o Gud, i denne Tro
Mod Dødsens grumme Vaade,
Lad Sjælen stedse finde Ro
I Jesu Død og Naade!
Jeg trøster mig i al min Ve,
I Skjændsel og Vanære,
At jeg skal Gud I Ære se;
Hvor godt er der at være!

Text Information
First Line: Min Sjæl, vær lystig, glad og fro
Author: Kingo
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Tjuefemte Søndag efter Trefoldigheds Fet: Til Aftensang; Twenty-fifth Sunday after Trinity Sunday: Evening; Haab og Længsel efter det Himmelske (1 more...)
Notes: Som: Jeg beder dig, min Herre Gud (Nr. 113)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us
It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or getting Hymnary Pro to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.