435. Apostlerne sad i Jerusalem

1 Apostlerne sad i Jerusalem
Og bied paa Herrens Time,
For Øre da bradt det ringed dem,
Som tusinde Klokker kime.

2 Det rørte dem alle saa underlig,
Det var ikke før oplevet,
Der taltes om dem i Himmerig,
Der blev deres Navne skrevet.

3 Der taltes om dem, som Livets Ord
Nu skulde med Kraft forkynde,
Om Himmel-Glæden ved Herrens Bord,
Som skulde paa Jord begynde.

4 Da hørtes paa Zion der Sus og Brus,
Det bølgede som et Lagen,
Med Kraft fra det Høie det lave Hus
Opfyldtes paa Pintsedagen.

5 Da saaes der Tunger som Ild og Glød,
Guds Venner de fløi i Munden,
Paa alle Folks Tunger Guds Ord gjenlød,
Mangfoldig, dog eens i Grunden.

6 Saa tendtes paa Jorden det Lys fra Gud,
Der haver som Solen straalet,
Hvor levende Røster Guds Naade-Bud
Forkyndte paa Modersmaalet.

7 Og har vi til nu paa det store Ord,
Som Børnene smaa, kun stammet,
Af Himmelens Ild, som kom til Jord,
Vi har dog en Gnist annammet.

8 Den Gnist, den lever hos os endnu,
Opblusser og i Guds Time,
Saa gladelig rinder det os i Hu,
At Himmerigs Klokker kime.

Text Information
First Line: Apostlerne sad i Jerusalem
Author: Grundtvig
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Første Pintsedag: Til Aftensang; First Pentecost: Evening
Tune Information
Name: [Apostlerne sad i Jerusalem]
Composer: Ludv. M. Lindeman
Key: E♭ Major



Suggestions or corrections? Contact us
It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or getting Hymnary Pro to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.