273 | M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg#274 | 275 |
Text: | O Gud, Forstanden fatter ei |
Author: | J. H. Schrader |
Translator: | Brorson |
1 O Gud, Forstanden fatter ei
Dit Forsyns skjulte Naade,
Din ubegribelige Vei
Og underlige Maade
At føre dine Venner paa,
Dem bære og ledsage
Alle Dage,
Og altid med dem staa,
Helst naar de findes svage.
2 Naar du os vil ophøie, maa
Vi først til Jorden segne;
Naar vi dit Naadeskin skal faa,
Saa lader du det regne;
Du tager os vor Fordeel hen,
Naar du os rig' vil gjøre,
For at føre
Vor Sjaæl til dig igjen,
Og dine Bud at høre.
3 Du lader os med Helvedfrygt
I vore Synder plage,
At Naaden ret kan blive søgt,
Og desto bedre smage;
Du truer os med Nød og Død,
Naar du os vil oplive,
Trøsten give,
Som er langt mere fød,
End nogen kan beskrive.
4 Du fører os i Kamp og Strid
Mod Mørkets hele Skare,
Vi synes tidt paa saadan Tid
I alt for stor en Fare;
Da lære vi, hvor lidt vor Leir
Formaar mod Satans Pile,
Til dig ile,
Og efter vunden Seir
I dig alene hvile.
5 I saadan Kamp vi føres ind
Til vores store Nytte,
I Gud et uforandret Sind
At faa til Deel og Bytte,
Naar vi vor Jammer, Synd og Nød
Ved Aanden saa bekrige,
At de vige,
Det bringer Kjødet Død,
Men Aanden Kraft og Rige.
6 Naar Sjælen sidder kold og svag
I stor Anfegtnings Mørke,
Da just paa denne Prøvens Dag
Du selv er al dens Styrke.
Vi tænke ofte i vor Ve,
At du os fuldt forstøder,
Knuser, døder,
Ved Enden kan vi se,
Dit Hjerte mod os bløder.
7 Og naar vi da din Kjærlighed
Og milde Hjerte finde,
Saa mange Glædes Taarer ned
Af vore Øine rinde,
Naar den bortvendte Sjæl igjen
I Jesu Kristo havner,
Ham omfavner,
Da svinder Verden hen
Som Drømme, Røg og Avner.
8 Saa brug din Fader-Ret i alt,
Og vise Tugtemaade,
Det vilde gaa os alt for galt,
Om Kjødet skulde raade.
Grib Hjertet fat, og lad os ei
I Verden nogen Hvile,
Før vi ile
Til dig paa Troens Vei
For Korsets Jammer-Pile.
9 Ja før os ved din egen Haand,
Som du det bedst kan finde,
Og lad din gode Helligaand
Os alle Tider minde,
At hvordan du os føre vil,
Saa er din Vei og Maade
Os at raade,
Hvor hart det end gaar til,
Dog ene Naade, Naade!
Text Information | |
---|---|
First Line: | O Gud, Forstanden fatter ei |
Author: | J. H. Schrader |
Translator: | Brorson |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1897 |
Topic: | Anden Søndage i Faste: Til Høimesse; Second Sunday in Lent: High Mass; Korsets Gavn |
Notes: | Som: Jeg raaber, Herre Jesu Krist (Nr. 210) |