208. Sorgen og Glæden de vandre tilhobe

1 Sorgen og Glæden de vandre tilhobe,
Lykke og Ulykke gange paa Rad,
Medgang og Modgang hinanden tilraabe,
Solskin og skyer de følges og ad;
Jorderigs Guld
Er prægtigt Muld,
Himlen er ene af Salighed fuld.

2 Alle Ting har sin foranderlig Lykke,
Alle kan finde en Sorg i sin Barm,
Tidt ere Bryst under dyrebart Smykke
Fuld af Sorger og hemmelig Harm;
Alle har Sit,
Stort eller Lidt,
Himlen alene for Sorgen er kvit.

3 Velde og Visdom og timelig Ære,
Styrke og Ungdom i blomstrende Aar
Høit over andre kan Hovedet bære,
Falder dog af og i Tiden forgaar;
Alle Ting maa
Enden opnaa,
Himmelens Salighed ene skal staa.

4 Deiligste Roser paa Tornebusk gløde,
Skjønneste Blomster har tærende Gift,
Under en Rosenkind Hjertet kan bløde
For at dog Skjæbnen saa sælsomt er skift;
I Vaade-Vand
Flyder vort Land,
Himlen har ene Lyksaligheds Stand.

5 Vel da, saa vil jeg mig aldrig bemøie,
Om ikke Verden gaar efter min Agt,
Ingen Bekymring skal kunne mig bøie,
Intet skal gjøre mig Hjerte forsagt:
Sorgen skal dø,
Glædernes Frø
Blomstre paa Himle-Lyksaligheds Ø.

6 Angest skal avle en varende Glæde,
Kvide skal vinde sin Tot udaf Teen,
Armod skal prydes i rigeste Klæde
Svaghed skal reises paa sundeste Been,
Avind skal staa
Fængslet i Vraa,
Himlen kan ene alt dette formaa.

7 Lad da min Lod og min Lykke kun falde,
Hvordan min gud og min Herre han vil,
Lad ikkun Avind udøse sin Galde,
Lad kun og Verden fulddrive sit Spil;
Tidernes Bon
Bliver dog tom,
Himlen skal vende det altsammen om.

Text Information
First Line: Sorgen og Glæden de vandre tilhobe
Author: Kingo
Language: Norwegian
Publication Date: 1897
Topic: Anden Søndag efter Hellig Tre-Kongers Day: Til Høimesse; Second Sunday after Holy Three Kings Day: High Mass; Særlige Salmer: Brude-Vielse (1 more...)
Tune Information
Name: [Sorgen og Glæden de vandre tilhobe]
Composer: Ludv. M. Lindeman
Key: g minor



Suggestions or corrections? Contact us