Troen, Haabet, Kjærlighed

1 Troen, Haabet, Kjærlighed
Ere gode Dyder,
Og det Ærezir, hvormed
Christne bedst sig pryder;
Der kanIntet lignes ved
Af det, Verden haver;
Troen, Haabet, Kjærlighed
Ere stor Gaver.

2 Troen en en fast Tillid,
At man ikke tviler,
Men i Christ vor Frelser blid
Roligen sig hviler;
Troen er den stærke Haand
Og det trygge Anker,
Som fra Jesum, Gud og Mand,
Ingenlunde vanker.

3 Troen sønderbryde kan
Djæv'lens gloend' Pile,
Troen lader ingen Mand
I sin Synd fortvile,
Troen ved sin Frelsers Blod
Stiller Herrens Vrede,
At en Synder i sit Mod
Finder Trøst og Glæde.

4 Troen til den Herre Christ
Verdenovervinder,
Og forsager Kjødets Lyst,
Hvilken snart forsvinder;
Troen udi Angst og Nød
Fast ved Jesum hænger
Og til Gud i Liv og Død
Sig igjennemtrænger.

5 O min Jesu, mig forlen
Troen i mit Hjerte,
Naar den svære Syndens Sten
Gjør mig Angst og Smerte;
Lad ei Lyst, Frygt og Fortræd
Mig fra Troen vende,
Giv mig god Bestandighed
Til min sidste Ende!

6 Haabet ved den sande Tro
Altid sig befinder,
Og til Hjertefryd og Ro
Al Nød overvinder;
Haabet udi Angst og Brøst
Sig ved det opretter,
Som Gud os til Sjæletrøst
I sit Ord forjætter.

7 Haabet, hvad som man ei ser,
Venter af Guds Naade,
At han vil, som ogsaa sker,
Hjælpe udaf Vaade;
Det er sandt, et stadigt Haab
Lader ei beskjæmme,
Hvo derved gjør Bønnes Raab,
Han tOr sig ei græmme.

8 Haabet udi Nød og Strid,
Naar vi bittert gr"de,
Bier efter Herrens Tid,
Naar han selv vil redde;
Varer det end Dag og Nat,
Haabet dog saa siger:
Jeg er ei af Gud forladt,
Han fra mig ei viger.

9 O min Jesu, Tro paa dig
Ingen gjør til Taabe;
Giv, at jeg kan inderlig
Paa din Godhed haabe,
Lad mig med Tallmodighed
Din Hjælp altid vente,
Indtil du mig vil i Fred
Op til Himlen hente!

10 Kjærlighed af Troens Kraft
Ind i Hjertet flyder
Og som gode Træers Saft
Ud i Frugter bryder;
Kjærlighed gaar ind til Gud
Og er altid rede
Til at vandre i hans Bud
Med stor Lyst og Glæde.

11 Kjærlighed og vender sig
Til sin arme Næste,
Tjener hannem uden Svig
Paa det Allerbedste;
Kjærlighed er ikke lad
Dennem Godt at gjøre,
Som imod os Strid og Had
Uden Aarsag føre.

12 O min Jesu, du jo kan,
Ville du mig lære,
Til min Gud og til hver Mand
Kjærlighed at bære;
Du, som for mig Døden led,
Elsk mig her ilive,
Lad mig udi Kjærlighed
Evig hos dig blive!

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #361