1 O Kristenhed! i Nattens Stund,
Der Sukket brast fra Hjertets Grund,
Og hart du stred med Døden,
Dig horte Gud i Himlens Slot,
Han saa at Mørket ei var godt,
Og frelste dig i Nøden;
Herlig, Herlig
Slukte Naaden
Kirke-Graaden,
Gid vor Tunge
Værdig kunde det udsjunge!
2 Frem Luther stod, en Kjæmpe bold,
Ham Gud gav Troens stærke Skjold,
Og Ordets Sværd det gjæve;
Op slog han Helligdommens Bog,
I Ledingsfærd mod Løgnen drog,
Og Mørkets Skaver bæve.
Herren, Herren
Med han strider,
Natten lider,
Dagen rinder,
Vei til Himmerig du finder.
3 Os hvilte Herrens Øie paa,
Og Lysets blide Straaler naa
Ud over Fjeld og Dale;
Vankundigt Folket gik med Taal,
Men paa sit eget Tungemaal
Det nu fornam Guds Tale,
Eia! Eia!
Kirkens Hyrde,
Tog vor Byrde,
Kalder, bringer
Os til Gud paa Aandens Vinger.
4 Nu hjælpe Gud, som hjalp os hid,
At vi fuldende Troens Strid
I Luthers fodspor glade!
Hjælp Gud, i Lys og Løn vi maa
Paa Sandheds Vei retsindig gaa,
Og aldrig der forlade!
Velsign! Velsign
Folk og Rige!
Høit opstige
Det med Hæder
Bed dit Lys i Dyd og Glæder!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #556