Mitt Hjarta, lova Herren

1 Mitt Hjarta, lova Herren,
Og alt, som er i meg, hans Namn!
Mitt Hjarta, lova Herren,
Gløym ei hans Velgjerd, allstødt jamn!
Han som mun Synd tilgiva,
Som lækjer dine Saar,
Som naadig læt deg liva,
So Dauden ei deg naar;
Han som ny Kraft deg sinder,
Gjer deg som Ørni ung,
Han som deg ber paa Hender,
Naar Tidi fell deg tung!

2 Sitt Ord til Ljos han sende,
Og klaart hans Gjerning lyser fram.
So naadig utan Ende
Og evig mild og miskunnsam
Han læt sin Vreide fara
Fyr deim, som gjera Bot,
Vil ingen Salve spara
Fyr saarad Hjarterot.
Og alle vaare Brester
Han heve bøtt so mildt, –
Som Aust er langt fraa Vester
Langt syndi fraa oss skilt.

3 Som her ein Fader kjærleg
Miskunnar sine arme Smaa,
So læt og Gud oss ærleg
Sin Naade ny kvar Morgon sjaa.
Vaar Vesaldom han kjenner,
Han veit, at Mold me er,
Som Blom um Morgon renner
Og burt um Kvelden fer;
Naar Bedret kjem med Velde,
So blæs det blomen av:
So lett me og er felde,
So nær me er vaar Grav.

4 Guds Miskunn eine varer
Og stend ved Magt til evig Tid.
Han sine Trugne sparer
Og er si Kyrkja god og blid.
Fraa himmelen han leider
All Skapning med si Magt.
De Englar, som med heider
Stend um hans Kongsstol Vakt,
De Velduge, som ærar
Vaar Herre høg og stor,
Og alle Heimsens Herar,
Lovsyngje Gud i Kor!

Source: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg: Kirkesalmeboger og Almedigter af Biskop J. N. Skaar, med 79 portræter, og Kirkemusiker og Kirkemusik... #761