Luk Øine op, o Verdens barn

1 Luk Oˆne op, o Verdens Barn,
Og se, hvor du med Satans Garn
Omgiven er, og drages fort
Til Helveds Afgrund fæl og fort,
Istedetfor Guds Børn gaa frem
Til deres salig' Himmelhjem!

2 Istedetfor Guds Ansigt blid,
Som de skal se til evig Tid,
Skal du udstødes i den Ørk
Og fæle Dragebolig mørk,
Hvor man af Lys og Lyst ei ved,
Men lider Trang og Usselhed.

3 Der ventes ei til Lædskelse
En Draabe Vand' Fortvivlelse
Gjør, at man Tungen tygge maa,
Naar man ser alt sit Haab forgaa,
O, at din sikre Synder ret
I Naadens Tid betænkte det!

4 O mer end grulig Evighed,
Hvor ingen Lindring haver Sted!
O Ild, som ikke slukkes kan!
O Bid af grumme ormetand!
O evig, evig, evig Nød,
Du maa vel kaldes evig Død!

5 Thi Døden, som man gruer for,
Var der det ønskeligste Kaar;
Men de, som dr"bes, dø dog ei,
De ønske Døden, og saa Nei;
O Dødelig, bet"nk dig vel,
Fordærv dog ei din ædle Sjæl!

6 O Jesu, Verdens Frelsermand,
Forlen mig Naade ved din Aand,
At tro og leve christelig,
Saa jeg kan haabe Himmerig
Og undgaa de Fordømtes Kval,
Faa Del i Himlens Frydesal!

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #297