Christus kom selv til Jordans Flod Efter sin Faders Villie

1 Christus kom selv til Jordans Flod
Efter sin Faders Villie,
Og af Sanct Hans sig døbe lad
Sit Embede at opfylde;
Et Bad han stifted der og bød
At afto vore Synder
Og sænke ned den bitre Død
Udi hans Blog og Vunder;
Nyt Liv det monne gjælde.

2 Saa hører til og mærker her,
Hvad Gud mon Daaben kalde,
Og hvad en Christens Tro skal vær'
At undfly Kjættere alle:
Gud vil, at der skal være Vand,
dog ikke Vand alene,
Hans salige Ord med den Helligaand
Er derhos og os tjene,
Han selv er den, os døber.

3 Det vilde Gud for Verden klar
Med Ord og Tegn kundgjøre;
gud Faders Røst man aabenbar
Da kunde hos Jordan høre:
Det er min elskelige Søn,
Han manne mig vel befalde,
Thi dyber jeg Eder, alt Menneskens Kjøn,
At I hannem høre Alle
Og følge saa hans Lære.

4 Guds Søn han synlig ogsaa staar
I Manddom sin med Ære,
den Helligaand og neder foer,
Monne Due-Skikkelse bære,
At vi skulde ikke tvivle paa,
Naar vi til Daaben komme,
All' tre Personer os døbe saa,
Og dermed os til Fromme
Vil' hos os bo og bygge.

5 Christ siger: I Disciple gaar
Hen og al Verden lærer,
Den er fortabt i Synden stor,
det Tid er, den sig bedrer;
Hvo tror og lader døbe sig,
Skal derved salig blive,
Han er paany født visselig
Og skal ei dø, men leve
Og Himmerig vist arve.

6 Hvo ikke tror, hvad Gud her bød,
Han bliver i Synder sine
Og er fordømt til evig Død
Dybt ned til Helveds Pine,
Hans Fromhed ingen hjælp tilfør',
Omsonst hans Gjerninger ere,
Den Arvesynd dem til Intet gjør,
Som han ifød monne være,
Han kan sig selv ei hjælpe.

7 Vore Øine se aleneste Vand,
Naar Mennesket Bardet rører,
Men Kraften ser vor Tro i Aand,
Som Christi Blod tilfører,
Det er for Troen en røder' Flod,
Af Christi Blod vel farvet,
Mod alle synder en lægedom god,
Som vi af Adam arved
Og selv bedrevet have.


Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #166