1 Kom, o kom, du Aand, som giver
Aand og Naade, Lys og Kraft,
Du, som Hjertet ret opliver,
Sande Gud, lad Ordets Saft
Trænge gjennem Sjæl og Sind,
Og ret tage Hjertet ind!
2 Øs du selv i vore Tanker
Visdom, Raad, Forstand og Tugt,
Saa vi aldrig fra dig vanker,
Men la'r kjende Troens Frugt;
Lad os ret din Sandhed se,
Og fly al Vildfarelse!
3 Vis os Dydens rette Veie,
Tag alt Anstød af vor Sti,
Lær os se og kjende nøie
Alt det, som vi feile i;
Lad vort Hjerte smertelig
Føle syndens mindste Svig!
4 Vidne med vor Aand og Hjerte,
At vi er din Eiendom,
Lindre dermed al vor Smerte,
Thi og fra din Naade kom
Korset, du os har bered
Til vart Gavn i Evighed!
5 Driv os, at vi dristig træde
Frem til Faderen med Bøn;
Suk selv i os, naar vi væde
Vore Øine, vis den Løn
Og Bønhøring, som vi maa
Vente af Guds Haand at faa!
6 Vil ind paa vort Hjerte trænge
Utaalmodighed i Nød,
Raabe vi: ak Gud, hvor længe!
Da lad snart din Naade sød,
Som en liflig Kjølnevind,
Kvæge vores matte Sind!
7 O du Aand, som Kraft og Styrke
Har i al Fulkommenhed,
Giv os Kraft dig ret at dyrke!
Bliver Satan derfor vred,
Og vil kaste os omkuld,
Staa os bi og vær os huld!
8 Lad vor Tro for Alting blive
Fast imod hans Pileskud,
Alt hvad den vil fra os rive,
Hindre selv, o stærke Gud!
Ja i al vor Fristelse
Lad dit Ord sin Kraft bete!
9 Naar ved Døden vi skal skilles
Fra det Dødsens Legeme,
Som vi bær, lad Aanden stilles
Ved den Trøst, at Englene
Føre den til Fryd og Fred
I en salig Evighed!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #444