1 Jo større Kors, des mer til Himlen
Sig nærmer den, som elsker Gud;
Ak, altfor let i Verdensvrimlen
Af Hjertet Gudsfrygt slettes ud.
Lyksalig priser Jesus hver,
Hvem Gud bestikker Trængsel her.
2 Jo større Kors, des mere Grøde,
Den haarde Bund blir derved blød;
Saa mangen Ager ligger øde,
Hvor lingen Taareregn nedflød;
Som Guldet udi Ildens Glød,
Saa luttres vi ved Sorg og Nød.
3 Jo større Kors, des mere bliver
Vor Tro alene sat til Gud;
Som Byrden Palmetræet driver
Til herlig Vekst med Stamme prud;
Af Druen perses liflig Saft,
Ved Korset vokser Sjælens Kraft.
4 Jo større Kors, des bedre brænder
I Hjertet Kjærlighedens Ild;
Igjennem Skyen Solen sender
Sin Straale blank, sin Varme mild;
Ved Olje Ilden Næring faar,
Ved Veiret den mod Himlen slaar.
5 Jo større Kors, des flere Bønner
Opstige til vor Fader god;
Med Naade Gud sit Barn belønner,
Som knæler ned ved Korsets Fod;
I Sjælenød Kong Davids Sang
Udstrømmede til Harpens Klang.
6 Jo større Kors, des mere Længsel;
Paa vilden Sø man ser mod Land;
I Ørk'nens Ensomhed og Trængsel
Man higer efter Kanaan;
Naar Duen her ei finder Ro,
Da vil den helft i Arken bo.
7 Jo større Kors, des mere blinker
Hist Kronen, som os smykke skal,
Naar Herren paa sin Throne vinker
Os hen blandt de Udvalgtes Tal;
Klenodiet, som der vi faa,
Gjør Lidelserne her saa smaa.
8 Korsfæstede! lad Korset blive
Alt mer og mere kjært for mig!
Din gode Aand mit Hjerte give
Den Tro, som hviler glad i dig,
Indtil Forløsningstimen slaar,
Og Kronen over Korset staar!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #691