1 Jeg raaber til dig, o Herre Christ!
Jeg beder, du hører min Klage,
Giv mig den rette Tro forvist,
At jeg dig ikke forsager,
At jeg fortror mig ganske til dig
Og til din store naade
I al Vaade;
Styrk mig i din Sandhed
Og altid vel bevare!
2 Jeg beder nu mer, o Herre Gud!
Du kom mig det vel give:
At jeg skulde ikke blive til Spot,
Som mine Fiender drive;
Thi giv du mig et stadigt Haab,
Lær mig mit Kors at bære,
Taalig være
I al den Sorrig og Nød,
Som mig kan vederfare!
3 Und mig og det, af Hjertens Grund,
Jeg kunde min Fiende tilgive
Og elske hannem i allenstund
Og i din Frygt saa blive,
At jeg maattee vorde dig saa lig
Og elske mine Uvenner
Og bekjende
Dig, Fader i Himmerig,
Nu og foruden al Ende!
4 Lad ingen Modgang, Lyst eller Nød
Saa st"rk mig komme tilhænde,
Hvad heller jeg skal leve elle dO,
At de mig fra dig vende;
Lad ingen Ting være mig saa kjær,
Der mig skal fra dig drage
alle min Dage;
Af alt det, i Verden er,
Du skal mig ene behage!
5 Jeg ligger her i aandelig Strid,
Mig Djævelen gjør stor Vaande
Og gjær dertil sin største Flid
At komme mig tilhaande;
thi hjælp og styrk min Skrøbelighed,
Ellers saa maa jeg falde
Nu med Alle;
Skriften siger: du er tro,
Thi ville du mig husvale!
Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #135