Jeg beder dig, min Herre Gud

1 Jeg beder dig, min Herre Gud,
Lad op dit Miskunds Øre,
Og hør mig nu, din syndig' Brud,
Lad Satan mig ei røre!
Send mig, o Gud, din Helligaand,
Som min Forstand oplyser,
Som kaldes en sand Trøstermand,
Og Synden sønderknuser.

2 Jeg vaage eller sove maa,
Din hellig' Død og Pine
Lad aldrig mig af Minde gaa,
Ei heller Vunder dine!
Hjælp, jeg ei taler eller gjør
Og udi Hjertet tænker
Foruden det, dig ære bør,
Og ei din Lov forkrænker.

3 Hidtil jeg ilde levet har;
Det kan jeg daglig kjende,
At Synden ligger paa mig svar,
Og Døden er paa Hænde;
Thi beder jeg, for din Miskund
Lad mig dit Venskab fange,
Og saa dertil en salig Stund
Af Verden ud at gange!

4 Naar mine Lemmer tæres bort,
Da kan mig intet trøste
Foruden det, som du har gjort,
Din Pine mig forløste;
Thi und mig, at jeg maatte dig
Mig ofre hen og give
Med Sjæl og Krop, som du gav mig
Udi min Moders Live!

5 Dertil hjælp mig, min Frelsermand,
Du derfor Jesus kaldes,
Du er den enest', frelse kan,
Af dig det Ord og tales,
Som gjør, at mine brustne Ben
Igjen af Jorden vækkes;
Min Sjæel i Guds Haand, uden Meen,
Skal ei for Pinen skrækkes.

6 Da skal jeg se dit Aasyn klar,
O Krist, min Glædes Krone,
Naar du staar from med Engleskar
Og store Guds Basune,
Der skulle vi da glad fremgaa
Til evig Ro og Lise
Fuldkommelig Forløsning faa,
Og dig saa evig prie.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #113