1 I Himmelen, i Hemmelen,
Hvor Gud, vor Herre bor,
Der faar vi ham beskne snart
I Salighed saa stor,
Og synge Hellig, Hellig! der
Og synge Hellig, Hellig! der,
Nær Herren Zebaot!
2 I Himmelen, i Himmelen,
Ja der er Klarhed fin,
Saa at den klare Solen selv
Ei kommer nær med sin,
Der Aasyn vi til Aasyn staa,
Der Aasyn vi til Aasyn staa,
Nær Herren Zebaot!
3 Af Klarheden i Himmelen
De Frelste skinne skal
Alt som den klare Solen selv
Bidt over Stjerner al',
Og vorde Engles Lider der
Og vorde Engles Lige der,
Nær Herren Zebaot!
4 Og Sjælen faar sin Prydelse,
Den Krone, som er sagt,
Retfærdighedens Brudekrans
Og saa den hvide Dragt,
Med salig Fryd og evig Fred,
Med salig Fryd og evig Fred,
Nær Herren Zebaot!
5 Og Legemet, og Legemet,
Som lagdes bort i Muld,
Det vorder alt saa skinnende,
Ja som det skjære Guld,
Og veed af ingen Vaande mer,
Og veed af ingen Vaande mer,
Nær Herren Zebaot!
6 Og al den Ting, os tynger her,
Vor Herre tage skal,
Og tørre alle Taarer af
Udi sin Glædessal,
Og Døden den er ikke mer,
Og Døden den er ikke mer,
Nær Herren Zebaot!
7 Ei findes nogen Tunge, som
Det sige ret formaar,
Hvor lystelig de synge der,
Som i den Klarhed staar;
O Herre Gud, hvad Lyst det er,
O Herre Gud, hvad Lyst det er,
Nær Herren Zebaot!
8 Mer Tyde-Tegn ei gives kan,
End Peder seet har,
Alt saa som det beskrives os,
Der han paa Berget var,
Og lidt af Kristi Klarhed saa,
Og lidt af Kristi Klarhed saa,
Nær Herren Zebaot!
9 Og i den tredje Himmel rykt
Sankt Paulus blev fra Jord,
O Herre Gud, der hørte han
Usigelige Ord!
Hvor salig den, som kommer der,
Hvor slaig den, som kommer der,
Nær Herren Zebaot!
10 O Herre Jesus, vær os god,
Giv vore Synder til,
Forøge du vort svage Mod,
Som du jo selv og vil,
Gjør, at vi kan frimodig staa,
Gjør, at vi kan frimodig staa,
Nær Herren Zebaot!
11 Og Dødens haarde Stridestund,
O Herre lindre vel,
Naar det til Enden lider da,
O Herre tag for Sjæl,
Og lad os faa en evig ro,
Og lad os faa en evig Ro,
Nær Herren Zebaot!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #258