Herre, vor Gud, med det ømmeste hjerte

1 Herre, vor Gud, med det ømmeste Hjerte,
Herre, vor Gud, med den stærkeste Magt!
Du, som saa tidt os i Gjerningen lærte,
Hvad du med sanddrue Læber har sagt:
At, naar vi bede, saa faa vi og finde,
At, naar vi banke, oplukkes din Dør;
Nu ved dit Ord vi i Troen dig binde,
Naadig vor Bøn og Begjæringer hør!

2 For dine Vidner, som Budskabet bære
Rundt i al Verden om Frelsen fra dig,
Prise dit Navn og udbrede din Ære
Midt under Fienders Bulder og Skrig,
Bede vi: Herre, vær hos dem i Nøden,
Rust dem med Styrke og Visdom og Mod!
Herre, bevar dem i Troskab til Døden,
Selv om du krævede og deres Blod!

3 Herligste Løn for de haardeste Timer,
Sødeste Bod for de tungeste Savn,
Naar det i Hedningelandet nu kimer
Festlig til Bøn i dit hellige Navn!
Herre, opfyld dine Tjeneres Længsel:
Korset at skue, hvor Afguden stod,
Sjæle at skue, som løste af Fængsel,
Knæle, o Frelser, med Tak for din Fod!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #592