For alting Brødre, falder ned

1 For Alting Brødre! falder ned
Med Bøn og dybe sukke:
Gud Hellig Aand! vogt du hvert Fjed,
Til Øinene vi lukke,
At Vingersæden i vort Bryst
Kan spire frem til gylden Høst
I disse kolde Dage.
Kyrieleison!
Vinge ud du bred
Over Ymper spæde,
At ei under Mulde
Øder Vinterkulde
Troens Hjerteskud.

2 Kom, Sandheds Aand! vor Øie salv
Til Dagens Lys at skue,
At ei det syge Laag paa halv
For klarhed mer skal grue,
At vi vor Jesus,Gud og Mand,
Paa Veien til vort Fædreland
Kan se med Straalekransen.
Kyrieleison!
Gjennembor vort Øre
Til Guds Ord at høre;
Læg os det paa Tunge,
At vi kan udsjunge
Ret vor Herres Pris.

3 Selv luevarm, med himmelsk Glød
Antænd vort arme Hjerte
Mod hende, i hvis Moderskjød
Vi fostres op med Smerte,
Og mod det ægte Broderkuld,
Der lutres her som røden
Guld I Herrens Smelte-Digel.
Kyrieleison!
Rankerne, som bære,
Naadigt du beskjære;
Og mens Tider svinde,
Du dem sammenbinde
Fast med Fredens Baand.

4 Al Trøstens Gud! o læg de Saar,
Hvoraf vort Hjerte bløder,
Mens her i Verdens Ormegaard
Til Kamp os Fienden nøder;
Thi falske Brødre, løgnens Aand
Vil sønderslide Fredens Baand
Og spilde al vor Glæde.
Kyrieleison!
Har vi end tilbage
Mande mørke Dage,
O da lad os lære
Korsets Skam at bære
I vor Frelsers Spor.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #727