Et Barn er os ved Herrens store naade

1 Et Barn er os ved herrens tore Naade
til Verden fød, som Esaias spaade;
En Søn er os af Himlens throne givet,
Som selv er Livet, os af Himlens throne givet,
Som selv er Livet.

2 Se, christen Sjæl, til denne Søn og Herre,
Som haver Herredom, stor Magt og Ære;
Du kan i DrOvelse dig til hans V"lde
I Troen helde.

3 Han kaldes Underlig, og kom til Vade
Af Himlen ned, o Under overmaade!
Vort Kjød og Blod, ja Dødens Ve og Plage,
Paa sig at tage.

4 Han kaldes Raad, han vil dig vel regjere,
Naar Raad dig fattes, din Raadgiver være;
Og vil, naar du kun lader hannem raade,
Dig ei forlade.

5 Han kaldes gud og haver Guddoms Styrke,
Han er Immanuel, som du skal dyrke;
Gud er med dig, hvo kan imod dig v"re,
Dig at fortære?

6 Han kaldes Kjæmpe, som den gamle Slange
Slet overvandt og gjorde til en Fange;
Du kan vist Djæv'len, Sund og Døden dæmpe
Ved denne Kjæmpe.

7 Han kaldes evig Fader, thi hans Hjerte
Forbarmes over dig i Nød og Smerte;
Ved denne Fader, hvilken dig forløste,
skal du dig trøste.

8 Han kaldes Fredens Fyrste; Fred paa Jorden,
Som Engle sjunge, er ved hannem vorden;
Du finder for din Synd og Datans Pile
I Jesu Hvile.

9 Ved saadan Naade skal du dig ret glæde
Og med din Lovsang frem for Herren træde;
Gud Fader, Søn og Hellig-Annd tillige
Din Tak at sige.

Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #78