1 De arme Sjæle, som
I Hedenskabet vanke,
For dem vi have her
En kjærlig Alvors-Tanke,
Vi vilde sende dem
Saa gjerne der, de bor,
Det Bedste som vi har,
Det salige Guds Ord.
2 Men vi kan ingen Ting
Med al vor Id udrette,
Det er vor Herres Sag,
Han selv maa gjøre dette;
thi bede vi nu her
Saa hjertelig, vi kan:
Send, søde, milde Gud,
Dit Ord til Hedningland.
3 Bryd Dødens Magt hos dem,
Lad Livets Sol faa lyse,
Og varme Hjerte op,
Som nu til Døde fryse!
O Kristus, Livsens Lys,
Rind op, rind op med Magt,
Hvor Helved-Natten sort
Har sig paa Sjælen lagt!
4 Kald dine Tjenere
Og dine Tjenerinder,
Og lad dem Stigen se,
Som Jord til Himlen binder,
At den, som vandrer ud
Med Troens Stav i Haand,
Maa færdes hjerteglad
Med himmelløftet Aand!
5 Vi bede for os selv,
Du vilde saa det føie,
At vore Hjerter maa
I Kjærlighed sig bøie!
Velsigne nu idag
Vort Møde i dit Navn,
Det være dig til Pris,
Og arme Sjæles Gavn!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #591