77. Min Sjæl, min Sjæl, lov Herren

1 Min Sjæl, min Sjæl, lov Herren,
Og alt, hvad i mig er, hans Navn!
Min Sjæl, min Sjæl, lov Herren,
Glem ingen Ting af alt hans Gavn!
Han, som din Synd udsletter
Og læger dine Saar;
Han, som dit Liv opretter,
Naar du til Døden gaar;
Han, som ny Kraft dig sender,
Gjør Alderdommen ung;
Han, som dig bær paa Hænder,
Naar Tiden falder tung!

2 Sit Ord han lod os kjende,
Og hans Velgjerninger vi ved.
Barmhjertig uden Ende
Og rig paa evig Miskundhed
Han lader Vreden fare
For dem, som gjøre Bod,
Vil ingen Salve spare
For Sorg og saaret Mod.
Med Naaden sin og Trøsten
Har han vor Angest stilt,
Som Vesten er fra Østen
Langt Synden fra os skilt.

3 Som sig en kjærlig Fader
Miskunder over sine Smaa,
Saa gjør vor Gud, og lader
Op Naaden ny hver Morgen gaa.
Han veed, vi ere ringe,
Kun Støv og Aske vist,
Ret som et Græs i Enge,
En Urt, sin Blomst har mist.
Naar Veiret hart paafalder,
Da findes det ei mer,
Saa gaar det med vor Alder,
Vort Engelight er nær.

4 Men Guds Miskund alene
Den bliver fast i Evighed
Hos dem, ham trolig tjene,
Hans kjære Børn og Menighed.
Fra Himlens høie Sæde
Han holder hellig Vagt.
I Engle, som med Glæde
Er Vidner til hans Magt.
I Stærke, I, som fare
At føre ud hans Bud,
Og Jordens hele Skare
Stat op og lover Gud!

Text Information
First Line: Min Sjæl, min Sjæl, lov Herren
Author: Johs. Gramann
Translator: Landstad
Language: Norwegian
Publication Date: 1919
Scripture:
Topic: Slutningssalmer; Closing Hymns; Sædvanlige Salmer til Høimesse (11 more...)
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us