1 Jeg lægges is Jorden i en Ble,
For Ingen skal mig nøgen se;
Mit Hoved ligger lavt, min Kind er blaa,
Ser eder i Spiel, som over mig staa!
2 Her jordes med mig min Verdens Pris,
Hver tænke derpaa, om han er vis!
Min Grav den er syv Fødder lang,
Dertil baade dyb og saare trang.
3 Verdens levnet er ligervis
Som den, der bygger paa en Is:
Der kommer et Veir, slaar Isen smaa,
Den Bygning kan der ei længer staa.
4 Jeg tænkte langt, jeg naaede kort,
Nu alt jeg bæres til Graven bort.
I Verdens Lyst jeg gjorde mig glad,
I Jorden gives jeg Orme til Mad.
5 Du Ugudelig tænker ikke derpaa,
Naar du paa karsken Fod monne gaa,
I Synd du lever din Tid og Stund;
Thi maa du grue af Hjertens Grund.
6 Dine Synder er mange og store mod Gud,
Saa saare haver du brudt hans Bud;
Det bliver din største Hjertens Nød,
Du haver ei Ven, naar du er død.
7 Fra al din Rigdom og Liggendefæ
De skjule dig bort udi en Ble,
De bære dig snart af Døren ud
Bort fra din Mammon, den usle Gud.
8 Til Dommen skulle vi alle opstaa,
For Dommerens Stol vi skal fremgaa,
Basunen lyder: staar op, I Døde!
Vi skulle da alle for dommen møde.
9 Da maa det frem, hvad du haver gjort,
Hvad du haver syndet, baade Lidt og Stort,
Din Gjerning Gud vil dømme med Skjel,
Han gemmer slet Intet, det ved jeg vel.
10 Dig skjuler ei Hule, ei Taarn, ei Mur,
Du arme og usle Kreatur,
Der hjælper ei Gave, ei Herrebøn,
Der faar du,synder, din rette Løn.
11 Jordi du har været en Hykler vist,
Og ikke har troet paa Jesum Christ;
Da hjælper det ei, tænk du dig om,
At du haver levet udvortes from.
12 De Onde handømmer til Helvedes Tvang,
Der gjøres dem Tiden saa saare lang,
Saa saare de ønske sig der at dø,
Men levend pines i Ildens Sø.
13 De gode beviser han Ære stor,
Og fører dem did, hvor selv han bor;
Den Herre Christus for dem er død,
Han frelser dem ud af Helveds Nød.
14 Derfor du se dig i Tide om,
Og lev i Troen, vil du være from!
Til Jesum sæt alene din Lid,
Saa lever du med ham til evig Tid.
My Starred Hymns
My FlexScores
My Hymnals
My Purchased Files
