424 | Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.)#425 | 426 |
1 Længe haver Satan spundet
Snæregarn til Jesu Haand,
Synden kraftelig har tvundet
Paa de stærke Helved-Baand,
Himlen er i Baand og Bast,
Ja Guds egen Søn er fast,
Han en Fange nu er bleven,
Og omkring i Skjændsel dreven.
2 Se, hvodan de hannem slæber,
Om han end frivillig gaar,
Grumme Hænder, slemme Læber
Driver, drager, skjænder, slaar,
Hver er fuld af Hevn og Harm,
Frygter dog for stor Allarm,
Som et Lam i Ulvetænder
Maa han følge, hvor de render.
3 Annas ei er end i Senge,
Vaagen er den gamle Skalk,
I hans Hus de Jesus trænge
Som en Due til en Falk,
Og derfra til Caifam,
Hvor ham møder Spot og Skam,
Vold og Uret paa ham falde,
Oprørt af al Ondskabs Galde.
4 Solen er akt under Lide,
Men Retfærdighedens Sol,
Jesus, staar hos deres Side
Og for deres Spottestol;
Lyset kommer til den ind,
Dog er hver i Sjælen blind;
Klerke spørge om hans Lære,
Den de tro'de Løgn at være.
5 Vil han for sin Lærdom tale
Med en sær Sagtmodighed,
Løgn tør strax mod Sandhed prale,
Knytte Næven, blive vred,
Og en Kindhest give ham
Uden Blussel, uden Skam,
Gud maa tage Munde-Daske
Af en Skalk, der er kun Aske.
6 Falske Vidner nu opsøges,
Og hvo Løgn kan digte bedst,
Onde Folkes Tal forøges
Og skal sidde Retten næst;
Jesu Ansigt spyttes paa,
Skjules, slaaes blodigt blaa,
Og saa skal han spaa og gjette,
Hvo ham saa tør formette.
7 Retten haver ingen Gjænge,
Al Bevisnings Lys er slukt,
Medynk er in Søvn og Senge,
Laas for Kjærlighed er lukt,
Jesu skal faa Dødens Løn,
For han kalder sig Guds Søn,
Det han er, maa han ei være,
Alle Mand tør Gud vanære.
8 Lær mig, søde Gud, at gjøre
Baand til Vellyst af de Baand,
Som de onde Jøder føre
Paa din rene Himmelhaand!
Og naar Satan rækker mig
Vellyst-Snarer svigelig,
Ræk mig da i Sind og Hjerte
Tanken paa dit Baand og Smerte!
9 Skal jeg og for Sandhed lide,
Skal jeg haanlig spyttes paa,
Vil man mig paa tunger slide,
Skal jeg Slag paa Munden faa,
Lad mig da i Troen se
Al den Haan og Spot og Spe,
Som du vilde for mig bære
Til min Fryd og evig Ære!
9 Vil man og med Døden true,
Lægge mig al Skjændsel paa,
Gid min Sjæl maa da beskue,
Hvor taalmodig man dig saa,
Der du vidste, Dødens Dom
Kunde ei gaa's uden om!
Saa skal al din Meen og Møde
Dødsens Tanker mig forsøde.
Text Information | |
---|---|
First Line: | Længe haver Satan spundet |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1890 |
Topic: | Passionspsalmer; Passion Hymns |
Notes: | Mel. Jesu, dine dybe Vunder; Author/Translator from index: Kingo |