1 Bort, Verden, af mit sind og Øie,
Din Lyst du selv beholde maa,
Som mig ei mere kan fornøie
End Støvet, som jeg træder paa!
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.
2 Han er min rigdom og min Ære,
Min Videnskab og Sjælelyst,
I ham jeg ret tilfreds kan være,
Thi Jesus han er al minTrøst;
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.
3 Naar Munden Smag og Mæle mister,
Og mumler mod den mørke Grav,
Naar Øinene i Døden brister,
Hvor bliver Verdens Lyst da af?
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.
4 I Svaghed bliver han min Styke,
Og gjør mig al min Trængsel sød,
Han er mit Lys i Dødens Mørke,
Han sviger ei i Liv og Død;
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.
5 Han hersker over alle Himle,
Hans Throne i det Høie staar,
Saa vidt som Skabninger de vrimle,
Hans herredom og Rige naar;
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.
6 Hans Slot kan ingen Magt bestride,
Det staar paa Evighedens Grund,
Hans Fiende jages langt tilside,
Naar han kun taler med sin Mund;
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.
7 Hans Deilighed er uden Lige,
Som Verden dog ei kjende vil,
Hans Rigdom Ingen kan udsige,
Og, hvad han har, mig hører til;
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.
8 Lad mig kun her foragtet være,
Og leve i en ringe Stand,
Jeg skal i Himlen Kronen bære
Og herske med min Frelsermand;
Hver elske, hvad hans Sind staar til,
Jeg kun min Jesum elske vil.