1 Herre Jesu Christ, from, mild og god,
En Kilde til all Naade,
Se, hvor ned slaget er mit Mod,
Beladt med Syndens Vaade,
Og mange Pile har i mig,
Som udi Hjertet haardelig
Mig arme Synder trykker.
2 I saadan Trang forbarme dig,
Tag dien bort af mit Hjerte!
Saa vel du bødet har for mig
Paa Korset med dit Smerte,
Paa det jeg ei med Pine maa
I mine synder slet forgaa,
Og evig saa fotvivle.
3 O Gud, naar det mig falder ind,
Hvad Synd jeg har begangen,
Da falder Angest paa mit Sind,
Det er med Frygt omfangen
Og ingen Raad i Verden ved;
Jeg blev fortabt i Evighed,
Om jeg dit Ord ei havde.
4 Dit gode Ord dog siger saa:
Du vil al synd forlade,
Naar vi derfra ved Bod asstaa,
Da skal den os ei skade;
Du rækker dem din Naadehaand,
Som med en sønderknuset Aand
I Troen til dig komme.
5 Og som jeg da, min Herre kjær,
Det jeg med Smerte klager,
En høitbedrøvet Synder er,
Samvittighed mig nager,
Og gjerne vil nu, ved dit Blod
Af Synden renset, gjøre Bod,
Som David og Manasse.
6 Saa kommer jeg da frem for dig,
Min Nød mig til dig leder,
Jeg mine Knæe ydmygelig
Nedbøier og dig beder:
Forlad, forlad mig naadelig,
Hvad jeg min Livstid imod dig
Paa Jorden har bedrevet!
7 O Gud, forlad du mig det dog
For dit Navns Skyld og Ære,
Og borttag mine Synders Aag,
Lad det mig ei besvare,
At jeg kan Ro i Hjertet faa,
Og dig til Ære leve saa,
Som det dig vel behager!
8 Med Glædens Aand mig styrk og led,
Læg mig med dine Vunder,
Afto mig med din Angestsved,
Naar som min Død tilstunder,
Og tag mig naar det synes dig,
I troen bort fra Jorderig
Til dig og de Udvalgte!