Kirkesalmebog ‎#317

317. Over Kedron Jesus traeder

1 Over Kedron Jesus træder
Med frivillig Aand og Mod,
Græder, aller Øine, græder,
Græder, om I kunne, Blod!
Se, hvor Bladet er nu vendt,
Aale Buer nu er spendt,
Som paa Jesum Sigte tage,
For at bringe ham af Dage.

2 David engang tung om Hjerte
Gik henover Kedrons Vand,
Fuld af Harm, af Graad og Smerte,
Flygtig i sit eget Land;
Men, o Jesu, maatte du
Ikke ængstes mere nu!
Du, som dig til Døden skynder,
Bær al Verdens Sorg og Synder.

3 Gaar du ind udi en Have,
Som er Folkets Frydested,
Angest fat dig straks vil tage,
Følger dig i Hælen med.
Kom, o Adam, kom og se
Ind udi Getsemane!
Se, hvor Edens onde Lyster
Helved-Angest af ham kryster!

4 Se, hvor skjælve Jesu Lemmer,
Se, hvor ryster Gud og Mand!
Tænk, hvor Syndens Byrde klemmer,
Døden stormer Livsens Land,
Trænger sig i Jesu Blod,
Kniber ved hans Hjerterod,
Og ham gjennem Sjælen stinger,
Hør hans Suk, hvor saart det klinger!

5 Se, hvor vaandefuld han falder
Ned med Bøn udi sin Nød,
Trende Gange Gud paakalder,
Beder, at den bitre Død
Og den Kalk maa vige hen,
Slaar sig straks til Taals igjen;
Hvad hans Fader kun behager,
Derimod han gjerne tager.

6 Se, hvor han med Døden strider,
Ængstet i sin Hjerterod!
Se, hvor Edder-Ormen bider,
Og ophidser alt hans Blod!
Se, o se! hvor ængstes han,
Se, hvor giftig var den Tand,
Som med Dødsens kolde Smerte
Brød Guds Søns det rene Hjerte!

7 Ak, I Himle, vil I give
Hid en Hjerte-Styrkning snart!
Snart det endelig maa blive,
Jesus dør – han dør med Fart!
Græsset, hvor min Jesus laa,
Fik en blodig Dug oppaa
Af hans Aarers Purpur-Kilde,–
Ak, hvor leed da Jesus ilde!

8 O, I Blomster, I som funde
Jesu Sved for Dødsens Mord,
I lyksalig Stund I runde
Op udaf den tørre Jord!
Blomsterne i Paradis
Bær mod Eder ingen Pris,
Thi det Blod, som eder farved,
Gjør, at jeg har Himlen arvet.

9 Naar jeg som et Blomster visner,
Naar jeg feldes skal som Hø,
Naar at Blodet i mig isner,
Naar jeg daane skal og dø,
Naar den kolde Sved gaar ud
Af min ganske Hold og Hud,
Da min Jesu Svede-Draaber
For min Sjæles Frelse raaber.

10 Endelig, naar Hjertet brister,
Mine Øines Lys gaar bort,
Naar min Tunge Mælet mister,
Og min sidste Pust blir gjort,
Stryg min Sjæl da med di Blod,
Salv dermed min Hjerterod!
Saa skal jeg i Dødsens Vaade
Finde Salighed og Naade.

Text Information

• First Line: Over Kedron Jesus traeder
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1893
• Topic: Jesu Pine: Jesus i Urtegaarden; Jesus' Torment: Jesus in the Garden

Tune Information

(No tune information)