1 Eia, hvor vel
Du veed min Tarv og Trang
Til Liv og Sjæl,
Du min Immanuel!
Hold min Fod udi din Gang!
Thi naar jeg ret søger dig Hjertelig,
Da faar jeg
Ro og Mag,
Om jeg er syg og svag;
Fattes mig og dagligt Brød,
Det har dog slet ingen Nød,
Der er nok i Jesu Skjød.
2 Vær frisk og glad,
Min trangnedtrykte Aand!
Af liden Mad
fem tusind Mænd i Rad
Mættes ved min Jesu Haand.
Tænk, at din Deel er i glemt,
Og bortgjemt,
Du faar til Nøisomhed,
Hvad Gud dig gavnligt veed;
Kan du Herre-Bord ei naa
Tak, at du paa
Græs og Straa
Kan Guds Kurv og Levning faa!