Kirkesalmebog ‎#220

220. Naar vi i største Nøden staa

1 Naar vi i største Nøden staa,
Og vide ei hvor vi skal gaa,
Og finde ingen Hjælp og Raad,
Om vi end græde Hjertens Graad;

2 Saa er vor Trøst i saadan Meen,
At komme sammen hver og een,
Dig at paakalde, Herre Gud,
Om Hjælp efter dit Ord og Bud.

3 Vi vore Øine sørgefuld
Til dig opløfte, Herre huld,
Og søge Synds Forladelse
Og alle Straffes Mildelse.

4 Som du forjætter naadelig
Hver den, som derom beder dig
I din Søns Navn, den Herre Krist,
Vor Frelser og vor Talsmand vist.

5 Thi komme vi, o Herre sød,
Og klage dig vor store Nød,
Mens vi nu ganske er forladt
Med Sorg og Fare omkringsat.

6 Sku ei vor Synd med Øiet dit,
Siig os fra den af Naade kvit,
Staa os i vore Trængsler bi,
Gjør os fra alle Plager fri!

7 Paa det vi kan af Hjertens Grund
Med Glæde takke dig hver Stund,
Adlyde dig med største Flid
Og love dig til evig Tid.

Text Information

• First Line: Naar vi i største Nøden staa
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1893
• Topic: Fjerde Søndag efter Hellig Tre-Kongers Dag: Til Høimesse; Fourth Sunday after Holy Three Kings Day: High Mass; I Nød og Fare; In Need and Danger; Kirken; The Church; Tillid; Trust; 14 Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Hoimesse; Fourteenth Sunday after Trinity Sunday: High Mass; Særlige Salmer: Søfarende; Special Hymns: Seafarers

Tune Information

(No tune information)